Se webinar om

Microsoft Teams Calling, 
Meetings & Rooms

Hør hvordan I kan integrere jeres telefoni og møderum  med Microsoft Teams





placeholder

Webinar om Microsoft Teams Calling, Meetings & Rooms

Den 6. november 2020 afholdt vi webinar om Teams Calling, Meetings & Rooms. Gik du glip af webinaret, kan du hente optagelsen her.

I løbet af webinaret bliver du klogere på alle de muligheder og fordele, I som virksomhed kan opnå ved at binde markedets førende kommunikationsløsning sammen med jeres møderum og telefoni.

Globeteam oplever i stigende grad en interesse for at integrere og samle eksisterende kommunikations- og konferenceløsninger i en fremtidssikret kommunikationsplatform som Microsoft Teams. Interessen er motiveret af et ønske om at højne produktiviteten og samarbejdet samt afledt af en økonomisk interesse for at nedbringe sine omkostninger.

Men er Microsoft Teams overhovedet modent nok som produkt og platform? Hvilke integrationskomponenter findes der til at binde møderum og telefoni ind mod Teams? Og hvad er Globeteams erfaringer? Dette kommer Thomas Juhl Olesen og Carsten Lund Meilbak på dette webinar med et bud på.

Målgruppe: 
Målgruppen for webinaret er beslutningstagere, arkitekter samt dem der arbejder med video, voice, telefoni og videokonference løsninger.

Mød Thomas Juhl Olesen og Carsten Lund Meilbak

På webinaret vil du møde Thomas Juhl Olesen og Carsten Lund Meilbak. Thomas indleder webinaret med at præsentere mulighederne for at integrere telefoniløsninger ind i Teams til en samlet Teams Calling løsning. Thomas fortæller ligeledes, hvordan Globeteam har hjulpet Kromann Reumert med at migrere til Microsoft Teams, således at advokatvirksomheden i dag står med en løsning, der lever op til forretningens produktivitets- og samarbejdskrav.

Carsten følger op med med en præsentation af de muligheder, der er for at samle og integrere eksisterende møderumsløsninger i Teams til det, vi kalder Teams Meetings and Rooms.

Endelig kommer vi kort til at berøre Skype for Business vNext, som for nylig blev præsenteret på den årlige Microsoft Ignite konference.

Vi runder webinaret af med kort at præsentere, hvordan du i samarbejde med Globeteam kan udfolde fordelene med Teams Calling, Meetings and Rooms. 

Alt Tag

Thomas Juhl Olesen


Thomas er infrastruktur arkitekt i Globeteam. Thomas’ spidskompetence er Microsoft Unified Communication (Microsoft Teams og Skype for Business), hvor hans erfaringsgrundlag tæller mange Teams og Skype for Business løsninger med arkitektur, design og implementering. Projekterne har omfattet alt fra full-blown enterprise voice-projekter og Teams-forankringer hos store offentlige kunder til helt simple løsninger med ”chat” og ”presence” hos en lang række små og mellemstore virksomheder i Danmark.

Thomas er Microsoft Certified Solutions Expert (MCSE) inden for Communication samt Microsoft Certified Adoption Specialist. Endelig har Thomas været ankermanden for Globeteams opnåelse af Microsoft Advanced Specialization certificeringen på Teams Calling, Teams Meeting and roomsystem.

Alt Tag

Carsten Lund Meilbak 


Carsten er infrastruktur arkitekt hos Globeteam. Carsten har mange års erfaring med Unified Communications fra både mindre nationale og store internationale virksomheder samt offentlige organisationer – herunder kommuner.

Carstens interesse og kompetence ligger i at rådgive kunderne omkring arkitektur, design samt implementering. Hans kompetencer spænder fra Skype for Business, Teams møderumsløsninger, Teams telefoni løsninger, gateways samt omstillings- og kontaktcenter løsninger. Carsten har med sin baggrund et bredt kendskab til implementering af video og voice løsninger i alle verdensdele.

Om webinarrækken

Globeteam udbyder en række webinarer over temaet ”Work is not a place”.

For de fleste virksomheder har COVID-19 sprængt rammerne for, hvordan vi oplever en almindelig arbejdsdag og har samtidig været med til at accelerere en udvikling, der fandtes i forvejen.

Men hvad er new normal? Og hvordan bygger din virksomhed en sikker digital arbejdsplads med nye politikker og praksisser, der understøtter forskellige måder at arbejde på uden at give afkald på medarbejdernes mulighed for nemt og hurtigt at få adgang til virksomhedens systemer og data. Indholdet på webinarrækken vil give et bud på det.

Hver måned tilbyder vi en række forskellige webinarer, som giver dig den nyeste viden inden for temaerne:

Sikkerhed, netværk, produktivitet og adoption.

Du kan læse mere om webinarrækken her.

Globeteam A/S | Virumgårdsvej 17A - DK-2830 Virum | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com
Globeteam A/S | Vesterballevej 5 - DK-7000 Fredericia | Tlf.: +45 70 26 29 70 | www.globeteam.com